Om Spøttrup Bigård
Der var engang….
Som unge først i 20’erne startede vi vores landboliv. Meget ivrige efter at være en del af det romantiske landliv, som var drivkraften i al vores gøren og laden.
Vi havde bestemt ikke mange penge ”at slå til Søren med” – for en nyuddannet lærer og én på seminariet på SU.
Så det gav sig selv, da vi skulle ud og finde den helt rigtige ejendom: Det blev småt, langt ude og det trængte i den grad til et par kærlige hænder.
Selvforsyningstanken var ikke fjern. Vi havde året før parteret en hel gris på et lille køkkenbord i Rødding med hjælp fra Niels Christians tante Else. Så med den nye ejendom kunne vi rigtigt boltre os på alle måder på de 5 tdr. land.
Håndbog i selvforsyning
Det var helt vildt. Selvom pengene var små, var vi nu nødt til at gøre nogle få investeringer: Den ene og måske den vigtigste var ”Håndbog i selvforsyning” af John Seymore til den fantastiske pris af 173,70 (det står stadig bagi) Der blev lavet køkkenhave, vi fik får, så vi kunne spise dem, og ulden blev spundet og vævet. Der blev makket og bygget op og Maria, vores første barn, stavrede rundt i det hele.
Prøv lige at høre hvad John Seymour siger om mennesket og dets omgivelser:
“Den ægte landmand vil stræbe efter at dyrke sin jord uden at drive rovdrift på den. Han ønsker at forbedre jordens frugtbarhed. Han erfarer ved at iagttage naturen, at det ikke er i overensstemmelse med naturens orden kun at dyrke en afgrøde eller at holde en slags dyr på samme stykke jord.
Han vil derfor forsøge at skaffe dyr og planter næring på en sådan måde at det sikrer, at flest mulige naturlige arter overlever. Han vil forstå og opmuntre vekselvirkningen mellem dem. Han vil endog lade nogle arealer ligge hen som vildnis, hvor vilde former for liv kan blomstre.
Der hvor han dyrker, vil han altid være opmærksom på jordens behov og overveje, hvilken gavnlig virkning hvert dyr eller plante kan have på jorden. Fremfor alt indser han, at hvis man griber ind i livskæden (som han selv er en del af), gør han det med en vis risiko, for han ikke kan undgå at forstyrre en naturlig balance.”
Næsten ingen frugter
