Jeg har I lang tid gået og tænkt over, at det var noget møj med al det plastik og stanniol, vi går og bruger til at pakke alt muligt ind i. Det kunne være rart at finde en sundere og mere bæredygtig måde at opbevare vores mad på. Jeg har set flere steder, at man kan behandle bomuldsstof med bivoks, og bruge til at emballere med.
Gammeldags indpakning
Det viser sig, at det er en gammel form for indpakning, og man har brugt det i husholdningen i mange år inden plastik og stanniol var opfundet. Bivoks i sig selv er antibakteriel, så det har været med til at brød, ost, grøntsager og andet kunne holde sig længere. Bivoks wrap er ikke helt luft- og vandtæt, men den beskytter mod lugt og fugt, og maden kan ånde igennem.
Da vi selv har den ”grønne” bivoks og bierne laver 20% mere hvert år, end de selv skal bruge igen. Tænkte jeg, at det måtte være noget for mig.
Jeg er vild med genbrugstanken, så jeg tog i genbrug og købte dynebetræk. Farverne og mønstrene bliver derfor variable. Men det må være en charme mere.
Hvis du ønsker en farve, lyse eller mørke, med eller uden meget mønster eller ensfarvede, kan du ønske, og jeg vil tilgodese efter bedste evne.